Chr. Johannsen A/S – din lokale entreprenør siden 1952
Chr. Johannsen A/S er en sønderjysk entreprenørvirksomhed med base i Rødekro og 70 ansatte. Siden 1952 har vi udført erhvervsbyggerier, boligprojekter, energianlæg, og mange andre bygge- og anlægsopgaver i hele Danmark og det nordlige Tyskland. Vores ekspertise spænder over jord-, kloak-, beton-, belægning- og murerarbejder i total-, hoved- og fagentrepriser.
Med mere end 70 års erfaring leverer virksomheden højkvalitetsbyggeri og infrastrukturløsninger til både offentlige og private kunder. Chr Johannsen A/S har forpligtet sig til bæredygtighed og miljøansvarlighed og stræber efter at integrere grønne og innovative praksisser i alle vores projekter.
Vi bliver valgt for vores evne til hurtigt at flytte et projekt fra ide til handling.
Med egenproduktion og de vigtigste kompetencer placeret internt, kan vi selv fordele ressourcerne og sikre en effektiv proces. Vores medarbejdere er beslutningsdygtige, erfarne og altid i direkte kommunikation med byggepladserne, hvilket understøtter vores tro på, at det er kompetence og nærhed, der får ting til at ske.
Vi tror på at opbygge stærke relationer baseret på tillid, integritet og professionalisme. Jo tidligere vi inddrages i byggeprocessen, jo mere værdi kan vi bidrage med.
Velkommen til Chr. Johannsen A/S, hvor kvalitet og nærhed er nøgleordene i vores arbejde.
Skal vi tage en snak om jeres næste byggeprojekt?
En virksomhed i markant vækst
Selvom Chr. Johansen A/S har rødder tilbage til 1952, har virksomheden ikke altid befundet sig i superligaen – faktisk er det ikke så mange år siden, at man blot beskæftigede et par håndfulde medarbejdere.
Herunder kan du få et kort overblik over vores historie.
1952
Chr. Johannsen A/S starter op i Padborg.
1992
Johnny Frandsen startede i lære i virksomheden i 1992, var det således hos to mestre og så ca. fem mand i marken.
2006
I 2006 kom der nye ejere til, og Johnny Frandsen vendte tilbage som sjakbajs til et noget større team.
2009
I 2009 fik han selskab af Ruben Andresen, der som entrepriseleder var en del af en ca. 20 mand stor stab.
2015
“I 2015 var vi 8 på kontoret og ca. 20 i marken, så vi flyttede til Rødekro for at få mere plads."
- Ruben Andresen.
2023
I 2023 byggede vi et nyt hovedkontor for at få mere plads, hvor vi nu er ca. 25 mennesker på kontoret og 50 mennesker i marken.”
2024
I dag er Ruben Andersen direktør for hele virksomheden og har været med til at flytte lokalitet to gange, fordi man voksede ud af rammerne. Virksomheden tæller i dag ca. 75 medarbejdere.
Den gode arbejdsplads
Igennem årene har det været en vigtig opgave for os at være en god arbejdsplads for vores medarbejdere. De er nemlig vores største aktiv pga. den store erfaring, de hver især spiller ind med i dagligdagen – både de erfarne hænder ude på byggepladsen og de grundige projektledere på kontoret.
Vi stræber derfor efter at være sted, hvor alle føler sig værdsatte og en integreret del af teamet. Vores arbejdsmiljø er præget af en familiær og nærværende kultur, hvor vi aktivt fremmer mangfoldighed og tværfaglige kompetencer. Derfor er vi også stolte af at have skabt en arbejdsplads, hvor alle – fra FGU-elever til erfarne fagfolk – får muligheden for at vokse personligt og professionelt.
Vi prioriterer medarbejderglæde og sikkerhed højt, og vi arbejder vedvarende med at skabe initiativer, der understøtter trivslen på alle parametre.
Derfor er personalet også involvereret i alt fra den daglige drift til implementeringen af at skabe miljøbevidste byggepraksisser – og så fejrer vi selvfølgelig vores fælles succeser med regelmæssige arrangementer i løbet af året.
Forretningsetik og høj kvalitet
Gennemsigtighed og ærlighed er kerneværdier hos Chr. Johannsen. Vi garanterer fair prissætning fra projektets start, da vi altid giver en pris, du kan være sikker på, der holder hele vejen. Derfor laver vi også den optimale løsning fremfor “en skrabet model”. Vores projektledere sikrer, at tidsplanen holdes. og vi er i dag kendt for vores evne til at levere høj kvalitet til en god pris.
Det er nemlig vigtigt for os, at alle vores kunder står tilbage med byggeri, der giver værdi for dem fra den dag, de flytter ind.
Bæredygtighed i centrum
Med en klar vision for fremtiden fortsætter vi alle med at finde løsninger, der sænker CO2-aftrykket på de byggerier, vi er involveret i samtidig med, at vi holder fast i vores traditionelle værdier, der har gjort os til en fortrukken partner i byggebranchen.
Vi vil fortsat bruge tid og ressourcer på at forbedre byggepraksis, se ind i nye materialer og leverer byggerier, der også tager højde for miljøet i hele processen.
Du kan følge med i vores løbende arbejde på vores ESG-side.
Mød vores medarbejdere
Du er altid velkommen til at kontakte en af vores medarbejdere via telefon eller e-mail, og så tager vi gerne et uforpligtende møde og en kop kaffe for at tale om jeres næste byggeri.
Ruben Andresen
Christoph Møller Andresen
John H. Jepsen
Johnny K. Frandsen
Certifikater og certificeringsmærke
Bureau Veritas Certification 1
Bureau Veritas Certification 2
Certification Mark Brochure
Sponsorater
Vores rolle i samfundet
Hos Chr. Johannsen A/S ønsker vi at være dybt forankret i lokalsamfundet i Syddanmark. Derfor støtter vi op om lokale sportsklubber, sociale foreninger og tager aktivt del i sociale initiativer.
Vi tror på, at stærke samfund bygger på stærke relationer, og derfor har vi samlet en række af de initiativer, som vi sponsorer til her under som inspiration til andre.
Kontakt os
Vi svarer hurtigst muligt på alle henvendelser, så kontakt os gerne her, hvis du har brug for en entreprenør med fuld fokus på høj kvalitet og ansvarlig byggepraksis.
Chr. Johannsen A/S
Oslovej 3
6230 Rødekro
info@byggeriforpengene.dk
tlf. 74 67 24 62