Projektleder søges til Chr. Johannsen A/S

Positiv indstilling og stort drive

Chr. Johannsen A/S er en veldrevet og økonomisk sund entreprenørvirksomhed med en god markedsposition i det sydlige Danmark. Firmaet arbejder inden for en bred vifte af sektorer bl.a. erhvervs-, energi-, bolig- og institutionsopgaver, og man har opbygget en særlig knowhow inden for byggeri af køl, frost og distributionshaller. Firmaet udfører i totalentreprise, hovedentreprise og fagentreprise med egenproduktion inden for jord-, kloak-, beton og murerarbejde.

Virksomheden er inde i en spændende udvikling og derfor ønsker vi at styrke organisationen med en erfaren og entreprenant projektleder. 

Jobbet

Med reference til direktion, bliver du ansvarlig for at planlægge og styre større fag-, hoved- og totalentrepriser, fra tilbud til aflevering. Du er med til at sætte rammerne for god projektledelse – både i praktisk udførelse og i intern styring.

Virksomheden har egenproduktion inden for primært jord og beton, som er en integreret del af opgaverne, mens øvrig produktion købes ind som underleverancer. Du bliver ansvarlig for at sikre den samlede gennemførsel af projekterne, så de lever op til den kvalitet og forventning kunderne har til kvalitet, tidsstyring og økonomi. Du bliver med din erfaring og indsigt en naturlig sparringspartner for dine kollegaer. 

Personen

Du har formentlig en uddannelse som ingeniør, konstruktør eller byggetekniker gerne suppleret med uddannelse inden for projektledelse og økonomi. Men vi er også interesserede i henvendelser fra autodidakte profiler blot erfaringen er på plads. Vi ser endvidere gerne, at du har en håndværksmæssig baggrund. Du har 5-10 års erfaring med projektledelse, hvor du har skabt gode resultater.

Du har indgående erfaring med håndtering af hoved- og totalentrepriser og har interesse for at komme tættere på virksomhedens kerneforretning – jord-, kloak-, belægnings-, beton- og murerarbejde. Du er fagligt stærk med stor byggeteknisk indsigt. Du har et godt kendskab til markedet og gerne netværk blandt rådgivere, leverandører og kunder. 

Vi søger en ambitiøs profil med positiv indstilling og stort drive som vil bidrage til udvikling af forretningen gennem styrkelse af kunderelationer, optimering af interne processer og ikke mindst levering af gode projekter. Du er målrettet og ansvarsbevidst og sætter kvalitet og overholdelse af tidsplaner og budgetter højt. Du trives med at tage beslutninger, planlægger og arbejder struktureret og så er du dygtig til at skabe fremdrift i dine opgaver.  

Du har gode kommunikative evner og som person er du imødekommende, kontaktskabende og god til at bygge netværk. Du er troværdig og respekteret, er en naturlig leder, har autoritet og optræder respektfuld overfor andre.

Dine muligheder

Du kommer til at arbejde i en ambitiøs virksomhed, som arbejder målrettet efter en vækststrategi. Chr. Johannsen har en klar profil i markedet, en stærk kundeportefølje og en fin ordreportefølje. Der er gode muligheder for at bruge dine ledelsesmæssige såvel som dine faglige kvalifikationer. Du får indflydelse og et stort ansvar. 

Du kommer til at indgå i et fagligt professionelt miljø, med en flad struktur og tilgængelig ledelse som understøtter medarbejderne i at lykkes med deres opgaver. Omgangstonen uformel og så er der en god teamspirit, hvor man gør hinanden bedre og bakker hinanden op. Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer, og for den rette kandidat kan der være mulighed for medejerskab.  

Ansøgning

Chr. Johannsen samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Partner hos GML-HR Søren Laigaard-Andersen på telefon 20744492 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt.


Søg stillingen ved at klikke på dette link: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=257&ProjectId=187832&DepartmentId=21984&SkipAdvertisement=true


Chr. Johannsen A/S er en dynamisk entreprenørvirksomhed med domicil i Rødekro. Med udgangspunkt i kundernes behov, udfører de byggeri så kunderne får ´Byggeri for pengene´. Virksomheden beskæftiger 15 passionerede funktionærer og 50 dygtige håndværkere som er i gang med flere store projekter.